Signe Gad – certificeret stemmenørd og talecoach

Signe Gad, stemmecoach, speaker og lærer i Alexanderteknik

Jeg er mere end stemmecoach

Jeg hjælper mine elever med at finde deres stemmes potentiale, så talen bliver nemmere at forstå og lytte til, uanset om den bruges til fri tale eller en bunden tekst.

Som stemmecoach bruger jeg også uddannelser og erfaringer fra andre specialer: fra mediebranchen, teaterbranchen og som lærer i alexanderteknik.

Lidt om min baggrund:

  • Uddannet på Dartington College of Arts i England, hvor jeg tog det 4-årige Theatre Degree Course, BA Hons.
  • Certificeret lærer i alexanderteknik hos Carsten Møller i København
  • Certificeret stemmecoach hos Klaus Møller i København
  • Har været forbi et hav af forskellige måder at arbejde med stemmen på: fra kurser med Roy Hart lærere, hvor vi arbejdede med stemmen under vand, til gode klassiske kor ledet af dygtige dirigenter.
  • Speaker i programpræsentationen på TV2 samt DR1. Nu freelance-.
  • Synstolker af dramaserier for DR m.fl. (lydprøve længere nede)

Jeg er ikke kun stemmecoach

Jeg har flere uddannelser, der kan bruges til at forstærke effekten af det, du vælger at få min hjælp til.

Stemme og journalistik

Som tidligere speaker i store danske mediehuse og med journalistiske efteruddannelser kan jeg hjælpe dig, som skal formidle mundtligt i den journalistiske genre, så du fanger dine lyttere. Jeg kan hjælpe dig med at rette din tekst til, eller gå med dig i studiet som speakercoach.

Stemme og skuespil

Som uddannet skuespiller fra Dartington College of Arts kan jeg hjælpe dig med at honorere de stemme- og tekstmæssige krav, en skuespiller skal kunne honorere. Jeg kan hjælpe dig med at finde måder at gå teknisk til din tekst, så den alene ud fra det kommer til at leve.

Stemme og Alexanderteknik

Som lærer i Alexanderteknik kan jeg guide dig til en bedre koordination af hele din krop, så det også smitter positivt af på din stemmes funktion. Jeg kan hjælpe dig med at få en bedre måde at stå, sidde og bevæge dig på, så det udvider dine muligheder for at få flere facetter i stemmen. 

Med motivation og vejledning kan alle lære, hvordan man træner stemmen

 

Nogen mener, at man enten er født med en god stemme eller også er man ikke. Men det passer ikke! Alle kan lære, hvordan man kan træne sin stemme. Det er der opskrifter på. Ligesom der er opskrifter på, hvordan ens tale nemmere kan fange andres opmærksomhed, hvis man har problemer med det. Disse opskrifter elsker jeg at dele ud af til mine elever.

“Nogle mennesker taler med dyr. Der er dog ikke mange, der lytter. Det er problemet.”

 

Peter Plys

 

Jeg er overbevist om, at man ved at få en bedre talestemmeteknik også bliver bedre til at lytte. At kunne lytte må siges at være en lige så nødvendig færdighed i enhver dialog, som at kunne udtrykke sig klart, hørbart og nuanceret.

Jeg er uddannet stemmecoach hos Klaus Møller
– en 1-årig efteruddannelse i professionelt brug af talestemmen.