Det menneskelige øres præferencer kan ubevidst spille ind, når medier fravælger kvinder som ekspertkilder. Det er min påstand.
Mediernes mest brugte ekspertkilder i 2024
For nylig blev en liste over de 50 mest citerede ekspertkilder i de danske medier i 2024 offentliggjort. 45 var mænd, 5 var kvinder. DiverseEksperter foreslog 10 alternative kvindelige eksperter til listens top-10 (som alle er mænd).
Min undren over denne vedblivende skævhed i kønsbalancen fik mig til at lytte til kildernes talestemmer på begge lister. Kunne jeg høre nogle tendenser i forhold til køns-ubalancen?
Om min analyse
Det oplyses ikke, om kilderne på listerne er brugt i lydbårne eller skrevne medier. Min analyse er aldeles uvidenskabelig. Det har jeg skrevet noget om i kursiv sidst i artiklen.
Jeg registrerede særlige kendetegn for listernes kilder, som springer i ørerne. Udover graden af forståelighed lyttede jeg efter tendenser i forhold til stemmernes lyd og klang og hvordan de opfattes i det menneskelige øre. Til min overraskelse tegnede der sig en tendens ved sammenligning af mande- og kvindestemmer. – En tendens, der muligvis spiller ind, når ekspertkilder bliver valgt til eller fra i medierne. Jeg har ud fra dette en formodning om, at der udover journalisters fantasiløshed, dovenskab eller mangel på tid i forhold til at opsøge nye kilder, kan være en grund, der skal graves frem fra det ubevidste, og det gælder både for journalister og for lyttere.
Jeg lyttede efter stemmernes funktionalitet, talens forståelighed, og om disse understøttede eller stod i vejen for budskaberne.
Det, jeg hører i gennemlytningen er, at en væsentlig større andel af de udvalgte kvindelige eksperter (50%) forvalter deres stemmer på en uhensigtsmæssig måde, sammenlignet med gruppen af deres mandlige kolleger (5%). Fra den stemmemæssige vinkel står det 50% til en troværdig klang/lyd for kvindestemmerne og 95% for mandestemmerne.
Hvad er en troværdig klang?
Med troværdig klang handler det for en ekspertkilde om, at stemmen skal være tilpas behagelig at lytte til, og den skal lyde som en voksens stemme. Det er med til at give troværdighed i modsætning til, hvis den kan forveksles med et barns. For at sige det ligeud: det er der alt for mange kvinders stemmer, der kan.
Der er stensikkert mange gode grunde til, at en voksen kvinde taler sådan, at stemmen kan forveksles med et barns. Jeg holder mig her til én grund, nemlig den anatomiske/fysiologiske.
-Når jeg godt vil fokusere på dette fænomen, klandrer jeg hverken eksperternes indsigt, faglighed, erfaring, mestring af sproget, dømmekraft eller fortælleglæde. Men måske kunne det gavne mangfoldigheden, hvis der kom noget mere fokus på, at medierne ikke bare vælger en ekspert, når de vælger en kilde, de vælger også en stemme.
Min præmis for analysen er, at
EKSPERTKILDENS STEMME OG TALE SKAL MATCHE FAGLIGHEDEN,
SÅ DET SAMLEDE UDTRYK LYDER PROFESSIONELT OG TROVÆRDIGT:
– stemmen skal være acceptabelt behagelig at lytte til
– den skal lyde som en voksens stemme
– talen og sproget skal være nemt at forstå
– fagligheden forudsættes at være høj, når en ekspert vælges som kilde af et medie
Hvis der er dette match, kan kilden nemt få lytternes eller bare journalistens opmærksomhed. Man vil gerne lytte til ham/hende igen og igen.
Hvis én af betingelserne ikke bliver opfyldt, fx at lytteren bevidst eller ubevidst hører en barnestemme, matcher det ikke en høj faglighed og et troværdigt indhold. Det giver støj i budskabet, og det bliver sværere at få lytterens opmærksomhed.
Bas og diskant
Det er en bestemt blanding af bas og diskant frekvenser, som gør, at stemmen er behagelig at lytte til for det menneskelige øre.
Der er mange andre faktorer, der spiller ind, men her taler jeg om den klang, der sendes ud og som når lytterens øre. Det er nemlig den, jeg vil fremhæve som problematisk for mange af kvinde-eksperterne: manglende basklang.
Hørelsen
Hvordan en talestemme opleves, handler om, hvordan den modtages i det fysiske øre og omsættes til lyd i hjernen. Hvis forholdet mellem bas og diskant frekvenser ligger nogenlunde i det område, man har målt sig frem til, øret godt kan lide, opfatter vi stemmen som meget eller bare nogenlunde behagelig. Men hvis den optimale fordeling af bas og diskant ikke opfyldes, kan stemmen opfattes mindre behagelig. Det er altså ikke blot en subjektiv vurdering, hvordan en stemme lyder, der er nogle faktuelle forhold for alle med normal hørelse, der spiller ind her.
Spejlneuroner
Desuden påvirkes vi af spejlneuroner. Vi spejler ubevidst de stemmer, vi lytter til. For eksempel kan man nogen gange nærmest få spændinger i halsen ved at lytte til en spændt stemme. Mens man kan føle sig behageligt tilpas, næsten beroliget, ved at lytte til en velfungerende stemme.
Summa summarum
Når stemmefunktionen, herunder klangen, er bare nogenlunde god og artikulation og sprog også er acceptabelt for det menneskelige øre – så gider vi godt lytte til kilden igen og igen. Vi bliver ikke distraheret af støj og kan fokusere på indholdet.
Lidt om forskellen på mande- og kvindestemmer
Vi skal skelne mellem stemmens tonehøjde og den samlede klang. Begge områder kan man træne, så de kommer til at fungere godt. Hverken taletone eller klang er altså fastlåste størrelser. Stemmens klang dannes i det såkaldte ansatsrør, struberøret. Klangen er med til at danne den samlede lyd af stemmen. Hvor på skalaen selve taletonen ligger, er noget andet, men spiller også ind i forhold til den samlede lyd.
Mandestemmers klang og taletonehøjde ligger generelt omkring en oktav dybere end en kvindestemmes. Det har at gøre med forskel på størrelsen af vores anatomi. Når en mandestemmes lyd mangler basklang, for at den er i bedst mulig balance for det lyttende øre, lyder stemmen stadigvæk som en voksens stemme, fordi den har en grad af dybde, der gør, at den adskiller sig fra et barns stemme. Vi kender det fra, når en drengs stemme går i overgang: i den proces flytter drengestemmens lyd en oktav dybere ned.
Klangforhold, taletone, køn og troværdighed
Stemmeteknisk er det derfor sådan, at en mandestemme, som har for lidt basklang på grund af en dårlig funktion, bare får en ret lys stemme, men den lyder stadig som en voksens stemme. At lyde som en voksen giver en vis troværdighed, også med de mangler i stemmens funktion, en mandlig kilde i øvrigt måtte have.
Når en kvindestemme derimod mangler bas, fordi hendes stemmefunktion er i dårlig form, kan den forveksles med en barnestemme i vores øre. Det skyldes, at hendes taletoneleje befinder sig i cirka det samme område som en barnestemme – og der er jo ikke noget basklang til at “mørkne” lyden.
Hvis en ekspertkildes stemme kan forveksles med en barnestemme, matcher det professionelle og vidende indhold ikke hendes stemme. På et ubevidst plan forvirrer det, og man kan blive i tvivl, om det virkelig er en ekspertkilde med en lang uddannelse og/eller erfaring bag sig, der taler. Hvilket passer belejligt til fordomme forankret gennem flere tusinder år om kvinder som mindre kloge end mænd. Det giver mindre lyst til at lytte til den kilde gentagne gange, hvis der findes en alternativ med en bedre fungerende – voksen – stemme.
Resultat af min undersøgelse
Jeg har lyttet til eksperter fordelt på 41 mande- og 12 kvindestemmer. Jeg har sorteret nogle fra p.g.a. sprog (= ikke-dansk) eller fravær på et lydmedie.
MANDLIGE EKSPERTKILDER
39/41 = 95% er nemme at forstå, (dvs artikulationen og sprog er ok) samtidigt med at 100% lyder som voksne. 2/41 er varierende svære at forstå, bl.a. fordi de mumler.
95% af mandestemmerne har et match imellem en acceptabelt velfungerende, troværdig stemme, rimelig forståelig tale og et fagligt relevant budskab. Her er der balance i det samlede udtryk. For 5% er der ikke.
Det skal tilføjes, at mange af disse mænd med fordel kunne få mere basklang i stemmen. Men dette afgør ikke, om de lyder som voksne – det gør de.
KVINDELIGE EKSPERTKILDER
11/12 = nemme at forstå (dvs artikulationen er ok) samtidigt med at 50% lyder som voksne. 1/12 er varieret svær at forstå, bl.a fordi hun mumler.
50% af kvindestemmerne har et match imellem en acceptabelt fungerende stemme, forståelig tale og et fagligt relevant budskab. Der er balance i det samlede udtryk for 50% vedkommende. For de resterende 50% er der ikke.
Om de 50% fra denne gruppe, der ikke har det omtalte match
Når det kommer til kvindestemmernes kvalitet, er 2/12 af dem ligefrem dysfunktionelle. De er utætte, hæse og knækker. Det kan skyldes sygdom, eller blot meget ringe funktion. Dysfunktionelle stemmer er ikke rare at høre på for det menneskelige øre, jævnfør forklaringen om spejlneuroner, og stemmerne risikerer at skygge for budskabet.
Desuden mangler 4/12 så meget dybde (basklang) i stemmen, at de nemt kan forveksles med barnestemmer.
Konklusion
For et medie, der kontakter en ekspertkilde, uanset om det er til et lydbåret medie eller ej, er der altså ifølge min lille gennemgang næsten dobbelt så stor chance for at finde en ekspert, hvis stemme og tale ikke skygger for budskabet, hvis det er en mand, end hvis det er en kvinde.
Det står 95% : 50% til mændene.
Fokus på mundtlig formidling på uddannelser?
Der skal ikke herske tvivl om, at der spiller alle mulige andre grunde ind end den ubevidste opfattelse af stemmer, når medier fravælger at give flere kvinder en stemme.
Men stemmetræning kunne med fordel indgå som en formidlings-disciplin på diverse uddannelser.
– For alle med dysfunktionelle stemmer.
– For alle, der ikke har stærke og fleksible stemmer, mænd som kvinder.
– For kvindestemmer, der mangler dybde. Stemmetræning er nødvendig, hvis de ønsker at være endnu bedre rustet til at få mere taletid i medierne.
Den gode nyhed er nemlig, at man udmærket kan træne sin stemme, så den blive mere afbalanceret at lytte til. –Så man ikke bare bruger et professionelt sprog, men også har en stemme, der lyder professionel og dermed troværdig.
*Om ekspertkilder i lydbårne medier
Det siger sig selv, at ”kvaliteten” i ekspertkildernes stemmer har stor indflydelse på et journalistisk produkt, når det er til et lydmedie, og kilderne selv skal tale direkte til lytterne. Som lyttere til ekspertkilder ønsker vi naturligvis at høre på en, der er troværdig.
*Om ekspertkilder i skrevne medier
Bliver kilderne ”blot” citeret i skrevne medier, er det kun skribenten/journalisten/researcheren selv, der skal lytte til kilden. Her spiller stemmernes troværdighed sandsynligvis en mindre rolle, selvom de også betyder noget i forhold til skribentens egne ører og dermed vurderingen af kildens troværdighed. Det er klart, at en journalist også bliver påvirket af en ekspertkildes stemmefunktion. Det er nok bare ikke særligt bevidst. Vi er ikke vant til at have fokus på det faktum, at andres stemmer påvirker os og betyder en hel del i forhold til, hvor nemt det er at fange lytterens opmærksomhed.
