Kønsbalancen i mediernes foretrukne ekspertkilder er pilskæv. Kan eksperternes stemmebrug spille ind?
I slutningen af januar 2026 udgav Dansk Magisterforening deres årlige liste over de mest benyttede ekspertkilder i medierne i 2025.
Kun 3 ud af de 50 eksperter er kvinder. Den mest benyttede kvindelige ekspertkilde ligger som nr 40 på listen. De sidste to ligger som nr 49 og 50. Sidste år befandt der sig 5 kvinder på listen, så det er en overraskende ringe indsats, der bliver gjort for at give bare lidt flere kvindelige ekspertstemmer taletid i medierne.
Hjælp fra DiverseEksperter
For at hjælpe medierne på vej med at vælge flere kvindelige ekspertkilder til, har DiverseEksperter atter i år foreslået 10 alternative kvindelige kilder til de første 10 mandlige på listen.
Stemmen påvirker lytteren bevidst eller ubevidst
-I 2025 satte jeg mig for at undersøge, om jeg kunne høre nogle tendenser i kildernes stemmefunktion, og som måske kunne spille ind i forhold til mediernes til- og fravalg af dem. Jeg lyttede til striben af ekspertstemmer på top-50-listen.
Jeg gjorde det ud fra den præmis, at den menneskelige stemme påvirker os bevidst eller ubevidst. Vi får et indtryk og en holdning til den, der taler, alene via den lyd, stemmen sender afsted. Men det betyder selvfølgelig også en del, hvordan stemmen så bliver forvaltet, dvs. hvordan man taler.
To kriterier: forståelighed og troværdighed
I min gennemlytning af ekspertkilderne sidste år viste det sig faktisk, at der i mine ører var nogle stemmemæssige tendenser, som jeg mener også (udover mange andre grunde) kan spille ubevidst ind i mediernes valg af ekspertkilder. Jeg vurderede, om kilderne havde gennemslagskraft som mundtlige formidlere af deres viden ud fra 2 hovedkriterier: 1. forståelighed og 2. troværdighed.
Det viste sig, at alle kilder – selvom nogle godt kunne trænge til et brush up – var forståelige. Men i forhold til at have en stemmebrug, der opfattes som voksen og dermed troværdig, var det kun kvindestemmer, der var problematiske. Faktisk lød kun halvdelen af dem som voksne stemmer og dermed troværdige.
Gælder det samme i år?
I år 2026 har jeg valgt at lytte til en mindre gruppe stemmer fra årets lister.
- Jeg har udvalgt 13 mandestemmer (= de første 10 stemmer på listen samt de sidste 3).
- Desuden 13 kvindestemmer (= de 3 stemmer, der findes på DMs liste samt de 10 stemmer, som er anbefalet af Diverse Eksperter.)
Og dog. En af kvinderne på listen kunne jeg ikke finde noget lyd på. Desuden har DiverseEksperter foreslået en ekspertkilde, der faktisk allerede er en af de 3, som findes på top-50-listen. Så er vi nede på 11 kvinder og 13 mænd.
Mændene
Resultatet er, at
– de 13 mænd alle lyder som voksne. De er forståelige, men der er plads til forskellige former for forbedring hos nogle af dem, såsom at få mere klar udtale, mindre hæshed m.m. Og fordi deres stemmer utvivlsomt har en voksens lyd, opfatter vi dem i kombination med indholdet af deres tale som troværdige.
Af de 13 mandestemmer lyder 100% som voksne og de lyder dermed troværdige.
Kvinderne
Resultatet er, at .
– 6 kvinder lyder som voksne. Og fordi deres stemmer utvivlsomt har en voksens lyd, opfatter vi dem som troværdige.
– om 4 kvindestemmer kan man have sin tvivl: tilhører den en voksen eller et barn?
– 1 kvindestemme lyder som et barn
Af de 11 kvindestemmer lyder 66 % utvivlsomt som voksne og dermed troværdige. Der kan sås tvivl om, hvorvidt de resterende 44 % har stemmer, der tilhører et barn eller en voksen. Dermed ryger noget at troværdigheden hos denne gruppe.
Stemmer påvirker os bevidst og ubevidst
Selvfølgelig spiller indholdet en rolle. Med ordvalg og formidling af indsigt i et emne forstår vi hurtigt, om det er et barn eller en voksen, der taler. Vi skal derfor skelne mellem hvad vi hører og forstår med vores fornuft, og hvad der påvirker os ubevidst – og her spiller selve stemmefunktionen en rolle.
Et stor fløjte har mere basklang i lyden end en lille, som har mere diskantklang. Hvad det har at gøre med stemmens klang kan du læse om, link nederst i denne artikel.
Småjusteringer med stor virkning
Det gælder om at eksperternes stemmer matcher det, de siger. At stemmen fungerer, så vi som lyttere ikke bliver forstyrret af en stemme, der forvirrer. Her vil jeg understrege, at man som ekspert ikke behøver at lave sin stemme fuldstændigt om, hvis man ikke synes, den fungerer! Men man kan godt lære at lave et bedre klang-mix, som er rart for det menneskelige øre at lytte til, og som kan bruges i professionel sammenhæng. Så man lyder troværdig og kan fange lytterens eller journalistens opmærksomhed med sin stemme.
