Stemmetræning
Med funktionel stemmetræning får du en stribe øvelser, som forbedrer din stemme og tale,
- så du bliver nemmere at høre, lytte til og forstå
- så du får flere nuancer i din talestemme
- så du bliver fit og kan klare større stemme-opgaver
- så din stemme bliver stærk, stabil og fleksibel
”Funktionel stemmetræning” betyder slet og ret, at man forbedrer stemmens funktion med udgangspunkt i hvordan stemmens anatomi og fysiologi fungerer.
Stemme, tale og tekst
Med stemmetræning lærer du at optræne og koordinere de muskler, ligamenter m.m., som har med stemmen at gøre, så du bliver i stand til at udtrykke dig, som du ønsker. -Uden at stemmen for eksempel ”knækker”, forsvinder, bliver hæs eller overhøres. Vi laver en form for stemmefitness, som vil blive koblet til noget tekst, for det er jo som bekendt mest med ord, vi kommunikerer. Stemme, tale og tekst hænger uløseligt sammen.
Forskning
Det er endnu ikke alt om stemmens funktion, der er dokumenteret med forskning, men en hel del er. Det er først i nyere tid, at man er begyndt at studere og måle, hvad der sker i stemmen, når den er i gang. I den funktionelle stemmetræning benytter vi os af viden fra forskning i undervisningen og selvfølgelig også erfaring.
Hvad er dit største stemmeproblem
Har du et stemmeproblem som har rod i måden du taler eller bruger din stemme på, er den gode nyhed, at du sandsynligvis godt kan gøre noget ved det.
Stemmen består af mange forskellige dele og strukturer, som kan justeres. Men det kræver, at man ved, hvad man gør, og at man træner. 5-10 minutter dagligt kan gøre det. Hvor lang tid der går, før man begynder at ændre på sin måde at tale på er individuelt, men processen med at justere sin stemmebrug til det bedre begynder allerede efter den første lektion.
Funktionel stemmetræning kan hjælpe dig med at få has på stemmeproblemer som for eksempel, hvis du
- mumler
- taler for hurtigt
- bliver træt i stemmen
- taler monotont
- bliver hæs
- gumler– (overartikulerer)
- snøvler
- taler nasalt
- har svært ved at udtale bestemte konsonanter
- kun taler med lav volumen
- kun taler med høj volumen
- føler at du presser stemmen
- ikke bliver hørt efter
Ud fra en analyse af din stemmebrug får du forskellige øvelser, som vi overfører vi til tekst. På den måde kommer træningen af selve stemmen ikke til at være isoleret, men bliver brugt til det, der nok må siges at være et af dens hovedformål, at tale med.
“Jeg er en bjørn med meget lille hjerne, og lange ord irriterer mig.”
Få flere nuancer i din stemme
Du behøver dog ikke have et problem som et eller flere af disse for at gå i gang med at træne stemmen. Måske har du bare lyst til at lære dit stemme-instrument bedre at kende, få flere nuancer og udnytte din stemmes potentiale.
Det behøver ikke at være et uoverstigeligt langtidsprojekt at give sin talestemme en opgradering. Hvor langt man vil nå med talestemme-undervisning, kommer an på problemets omfang, hvor meget man øver sig, motivation, tid og pengepung samt behov for at udvikle sig på det stemmemæssige plan.
Har du fået en tudse i halsen?